Psyke & Sjæl

                PERSONLIG UDVIKLING OG
                                            SPIRITUEL VÆKST



Merethe Solvig Andersen
Livsvejleder

 

Forside          Om mig           Kontakt          Links         Nyheder og kalender


Den svære samtale

lilla haveblomster

Flere gange i livet bliver vi konfronteret med eksistetielle spørgsmål. Det er tilværelsens grundvilkår. Vi oplever alle ensomheden, meningsløsheden, døden og frihedslængslen.

Når nogen af vores nære dør, når vi bliver skilt, når vi selv bliver alvorligt syge, når vi mærker ensomheden eller når vi har svært ved at finde meningen med det hele. Eller når vi overvejer drastiske beslutninger såsom skilsmisse, flytning, jobskifte, ect.

Det er tunge emner og derfor kan vore nærmeste ofte ikke hjælpe. Vi minder dem måske om at de selv er dødelige eller vi minder dem om deres angst for at miste os. Det kan resultere i at vi fortier det der ville være så livgivende og lettende at få fortalt.

En sorg skal ikke bearbejdes til at gå væk. Den skal man lære at leve med. Og i første omgang vil det at at få lettet hjertet lindre. Først derefter kan vi begynde at se på hvordan livet kan leves videre.

Smerten kan også mærkes når vi ikke lever det liv vi gerne vil. Derfor kan en samtale også være på sin plads når vi overvejer skilsmisse, flytning, jobskifte, ect. Den frihed vi måske søger er svær at dele med andre fordi det måske er lige præcis de mennesker vi overvejer at sige farvel til.

Derfor kan det være godt at tale med en udenforstående terapeut, som er i stand til at være nærværende også når det er smertefuldt. Ofte, i disse eksistentielle øjeblikke, er der intet at gøre. Det drejer sig derimod om blot at være med det der er smertefuldt, det er det forløsende. Men det er svært at gøre alene og vi har ofte brug for at være sammen med et menneske der har gået vejen før os. Derfor er en samtale med en uddannet terapeut en rigtig god ide.

Psykoterapi

Samtaleterapi

Den svære samtale

Etik

ID-Psykoterapi
 

Lilla haveblomster

 

Til forsiden

 

Merethe Solvig Andersen, tlf. 60642442,  cvr. 31100704, mail: m@psyke-sjael.dk