Psyke & Sjæl
Jeg kalder min
klinik for Psyke & Sjæl fordi jeg gerne vil arbejde med både den
personlige- og den spirituelle udvikling.
Psyken:
Den måde vi har lært at være i tilværelsen på. De mønstre,
overbevisninger og holdninger vi lever livet efter, er som oftest
tillærte op igennem opvæksten og i mødes med omverdenen og forskellige
livsomstændigheder.
Har vi f.eks. som børn lært at vi ikke er gode nok som den person vi er,
er der stor sandsynlighed for at den lærdom påvirker vores liv den dag i
dag.
Det gælder derfor om at opdage, hvor omfattende vores liv er blevet
påvirket heraf. Derefter må vi arbejde med hvordan denne antagelse kan
ændres i fremtiden, således at vi kan blive mere kærlige og omsorgsfulde
i forhold til os selv.
Sjælen:
Nogle oplever ind i mellem glimt af deres sjæl. Man taler ofte om det i
forhold til en nybagt mor, der fuldstændig åbent og overvældet af det
store under der er sket hende, oplever kontakt med hendes inderste.
Mange oplever det også i forbindelse med naturen, i kontakt med den
elskede, ved store kraftanstrengelser ect.
Det er de øjeblikke af glæde, nysgerrighed, åbenhed, fred, styrke, mod,
ro og kærlighed der kan blive til mere end øjeblikke. Ved en åben,
accepterende indtuning styrkes kontakten til disse tilstande og vi
opdager at "Det er mig". Vi opdager at vi ER kærlighed, vi ER fred,
styrke ect.
I ID-Terapi taler man bl.a. om en tre-deling af det terapeutiske
arbejde. Først må man undersøge og afdække vores identitet, vores psyke.
Dernæst må vi lære at bryde med de oftest automatiske tanker og
handlinger der knytter sig hertil.
Og endelig, når psykens slør og tåge mindskes, kan vi begynde at
identificere os med vores inderste kerne, vores essentielle og
autentiske selv.
|
|