Samtaleterapi
Samtalen er basis i terapien. I samtalen tager jeg altid kroppen og
følelseslivet med. Samtalen bliver det værktøj der giver
krop, følelser, behov og længsler sprog. Derfor bliver samtalen aldrig blot en
mental tilgang.
Når følelser og behov får fokus i
samtalen sættes tempoet ned og kroppens evne til at mærke
forøges.
Derfor oplever vi ofte at vi i samtalen
kan søge længere ind i os selv, i nuet, i væren.
Når vi har afdækket
vores problemstillinger og er blevet mere bevidste om vores
handlinger, tanker og følelser er det vigtigt at sproget får
sin plads, således at det kan danne en forbindelse fra krop til
psyke, fra følelse til forståelse.
Denne bevidste bearbejdning som sproget
muliggør, gør os i stand til at handle aktivt og tænke
anderledes end vi plejer. Hvis vi springer denne
sprogliggørelse over kan vi risikere at vi bliver hængende i
problemstillingen og lærer ikke nye færdigheder.
Samtalen er et langt stærkere værktøj
end vi ofte forestiller os. Men samtaleterapi er naturligvis
heller ingen almindelig samtale. Denne samtale har en
tidsramme og en tryghedsramme, der gør at vi ved at her er
tid og plads til os og vores problemstillinger.
Den svære samtale
Flere gange i livet bliver vi
konfronteret med eksistentielle spørgsmål. Det er
tilværelsens grundvilkår. Vi oplever alle ensomheden,
meningsløsheden, døden og frihedslængslen.
Når nogen af vores nære dør, når vi
bliver skilt, når vi selv bliver alvorligt syge, når vi
mærker ensomheden eller når vi har svært ved at finde meningen
med det hele. Eller når vi overvejer drastiske beslutninger
såsom skilsmisse, flytning, jobskifte, ect.
Det er tunge emner og derfor kan vore
nærmeste ofte ikke hjælpe. Vi minder dem måske om at de selv
er dødelige eller vi minder dem om deres angst for at miste
os. Det kan resultere i at vi fortier det der ville være så
livgivende og lettende at få fortalt.
En sorg skal ikke
bearbejdes til at gå væk. Den skal man lære at leve med. Og
i første omgang vil det at at få lettet hjertet lindre.
Først derefter kan vi begynde at se på hvordan livet kan
leves videre.
Smerten kan også mærkes når vi ikke
lever det liv vi gerne vil. Derfor kan en samtale også være
på sin plads når vi overvejer skilsmisse, flytning,
jobskifte, ect. Den frihed vi måske søger er svær at dele med
andre fordi det måske er lige præcis de mennesker vi
overvejer at sige farvel til.
Derfor kan det være godt at tale med en
udenforstående terapeut, som er i stand til at være
nærværende også når det er smertefuldt. Ofte, i disse
eksistentielle øjeblikke, er der intet at gøre. Det drejer
sig derimod om blot at være med det der er smertefuldt, det er det
forløsende. Men det er svært at gøre alene og vi har ofte
brug for at være sammen med et menneske der har gået vejen
før os. Derfor er en samtale med en uddannet terapeut ofte
en rigtig god ide.
|
