|
Stress
|
|
Hvordan
opstår stress?
Stress opstår typisk
i de situationer, hvor der er ubalance imellem de krav omverdenen
stiller til os og de ressourcer, vi har til rådighed.
Som regel er vi i stand til at håndtere kortvarige belastninger, men
hvis man igennem længere tid er overbebyrdet, kan det gøre skade både
kropsligt og psykisk.
Kroppens reaktion på stress.
Det var livsvigtigt for vores forfædre at deres kroppe kunne
udskille adrenalin, således at de kunne yde optimalt i en farlig
situation. Vores kroppe reagerer stadig på samme måde. |
Det vil sige at vores kroppe udskiller stresshormoner (adrenalin) når vi
skal levere toppræstationer, agere hurtigt og koncentreret, når vi
multi-tasker eller bliver ansat som blæksprutter.
Når en farlig situation var overstået for vores forfædre, slappede
de af i kroppen og kom tilbage til deres normaltilstand.
Det er denne afslapning og venden tilbage til normaltilstanden, der gør
at vores forfædre ikke fik stress.
I vores nuværende samfund udsættes vi
for mange stressfaktorer og vores kroppe producerer næsten hele tiden
stresshormoner. Når vores kroppe ikke får hvile og vender tilbage til
normaltilstanden igen, opstår den langvarig stresspåvirkning. Det er
det der gør os syge.
Man kan blive syg af at være stresset
Kronisk stress svækker immunforsvaret. Derfor er vi vores kroppe
mere modtagelige for infektioner, når vi er stressede. Den langvarige påvirkning af
kroppen er skadelig for vores helbred. Stress kan
medføre sygdomme som depression, hjertekarsygdomme, øget risiko
for blodpropper og for tidlig død.
Det er vigtigt at tage ansvar for sig selv både fysisk og
psykisk.
Når vi er stressede er vi ikke gode til at vurdere vores aktuelle
situation. Spørg en god ven eller kollega om vedkommende syntes du er stresset.
Spørg vedkommende om han/hun syntes at det er på tide at du gør noget ved din situation.
Når vi er stressede er vi tilbøjelige til at bruge ord som "bør" og
"skal" og er kritiske i forhold til vores egen indsats.
Derfor kommer vi ofte for sent i gang med at hjælpe os selv. En
terapeut/coach kan hjælpe dig med at genvinde din tidligere balance i dine
biologiske og tankemæssige systemer, således at du får struktureret
dine tanker i en mere positiv retning. En terapeut/coach kan støtte dig til
at være mere omsorgsfuld, struktureret og ansvarlig i forhold til dig
selv og din situation.
Hvordan kan vi arbejde med din stress ?
Stress er en kropslig reaktion og har ofte en mental
overbygning.
Derfor arbejder vi både
kropsligt og mentalt. Kropsligt ved at afspænde nervesystemet og
lære afslapningsteknikker.
Og mentalt med at bevidstgøre de tanker og forestillinger der ligger
til grund for de handlinger der gør os stressede.
Et andet vigtigt
arbejde der skal gøres når vi snakker om stress, er en afdækning af
dine stressorer og din stresstærskel.
Derfor skal det klarlægges hvad det er der stresser dig. Vi
gennemgår din nuværende situation for at vurdere om der er områder du skal
overveje at vægte anderledes fremover.
Du skal naturligvis
også lære dine kropssignaler bedre at kende, således at du bedre kan
mærke hvornår du er ved at blive overbelastet.
Et af målene i arbejdet med stress er at få
genoprettet af den neurologiske balance. Et andet mål er at
forebygge at stressen igen får overtaget.
Det næste skridt i forløbet kan også blive en
fokusering på det du længes efter, det der betyder noget for dig og
det du gerne vil skabe i dit liv, sådan at det får opmærksomhed i
din dagligdag.
Stress kan også være en
invitation til at afdække hvad det er der skaber glæde, mening og
livskvalitet.
|
Kvalitet i pauserne
Dine pauser
behøver ikke
at være lange, men det er
vigtigt,
at de er af en god kvalitet.
Det betyder,
at du skal slippe dine
opgaver
både
med hænderne og med
hovedet.
|
Hold fri,
når du har fri
Korte pauser kan ikke gøre det alene.
Det er vigtigt for helbredet
også at
holde fri i længere tid
i weekender og
ferier.
|
Stress er dyrt
for både samfundet og enkeltindividet.
Stress kan måles i mere end penge.
Prøv at se på hvad din stress koster dig på følgende områder.
Økonomi, socialt samvær, selvværd, livsglæde.
|
|
|
| SYMPTOMER PÅ
STRESS:
Fysiske stress-symptomer:
Hovedpine, hjertebanken, trykken for brystet,
svimmelhed, ondt i maven, diarré, smerter i kroppen,
indre uro, svedeture, hyppige infektioner.
Psykiske
stress-symptomer:
Svært ved at huske, at koncentrere sig, at træffe
beslutninger, at tænke klart. Følelse af rastløshed,
irritabilitet, vrede, angst, depression.
Adfærdsmæssige
stress-symptomer:
Svært ved at falde i søvn, at sove igennem. Øget
indtag af alkohol og tobak. Nervøsitet, træthed,
initiativløshed, aggressivitet, sygefravær,
isolation. |
"Man skal holde pauserne i hævd.
Det er virkelig vigtigt.
Pausen er
forebyggende for at gå ned med stress,"
sådan
advarer stressforsker
Bo
Netterstrøm
fra Stressklinikken
på Hillerød Sygehus.
________________________ |
Hvad kan
du gøre:
Terapi/Coaching
En snak med en
professionel kan klargøre hvilken hjælp netop du har
brug for.
Meditation
Meditation øger din
sansning, afspænder din krop, dit sind og din energi. Du
kommer i bedre kontakt med dig selv gennem meditation.
Musik:
Brug af musik er meget virksomt. Vælg mellem musik der
afspænder og musik der løfter humøret. Også guidede
meditationer på CD er gavnlige.
Healing
Healing kan være en uvurderlig hjælp til en opkørt,
hektisk og sammentrukket energi. Energi responderer ikke
pr. automatik på kropslig og psykologisk behandling.
Ofte vil man derfor kunne få hurtigere resultater i
behandlingen ved at kombinere med healing tidligt i et
forløb.
Naturen
At opholde sig i naturen er en virkelig god måde at
komme ned i gear på. Det kræver dog at man bevidst går
ind i et langsommere tempo og lytter til naturens og
jordens rytme. En god måde at gøre det på er ved at gå
Mindful walking eller Zen-walk.
Gode
forebyggende vaner:
Motion,
meditation, socialt samvær, aktiviteter der bringer
glæde og mening, aktiviteter der bringer god kontakt til
kroppens og følelseslivets signaler, sund kost, ophold i
naturen.
|
|
|
|