| Du lever i en af de største
livsovergange der overhovedet kommer i dit liv.
Overgangen fra barndommen til voksenlivet.
Ungdommen der ligger lige derimellem er ofte
præget af stor usikkerhed. Det er i denne
periode du afprøver og overvejer hvem du er og
hvem du gerne vil være.
Og det er i denne periode af
dit liv, hvor dit selvværd bliver sat på en
barsk prøve i samvær med dig selv, dine forældre
og dine venner. Du har måske været udsat for
mobning, der har måske været problemer i
familien med sygdom eller alkohol. Der kan være
mange årsager til et lavt selvværd og den gode
nyhed er at der kan gøres noget ved det.
Det er også i denne periode du
gradvist begynder at løsrive dig fra dine
forældre. Måske oplever du at de har så travlt
med deres eget liv og at de giver dig for meget
frihed. Nogle gange kan du måske opleve det som
ligegyldighed og du ville måske ønske, at de var
mere aktivt og støttende til stede i din
tilværelse.
Måske har du det fuldstændigt omvendt. Du kan
opleve at dine forældre blander sig alt for
meget i dit liv. Der er næsten ikke plads til at
være privat og så bliver du afstandstagende og
de bliver sårede.
Selv om du måske tror, at der
ikke kan gøres noget ved din situation, så spørg
alligevel, hvis der er noget du ikke trives med.
Kan du ikke tale med dine forældre, så er du
velkommen til at ringe og spørge mig, hvad jeg
mener at du kan gøre - en snak i telefonen
koster ikke noget.
Det er muligt for dig at komme
alene og/eller sammen med en af dine forældre.
Ofte kan det være en fordel at komme alene et
par gange og derefter tage en forældre med. Det
er meget individuelt, om der er behov for at en
forældre kommer med, men ofte oplever jeg det
som en stor støtte at forældrene bliver en del
af processen.
Tag det
alvorligt hvis du ikke trives - Husk at du
er den vigtigste person i dit liv. |